Alt er muligt - og du fortjener det allerbedste
En guidet meditation til dig der f.eks.:
- har tendens til selvsabotage
- arbejder bevidst med manifestation
- har et "upper limit problem"
- trænger til at drømme vildt
- trænger til opløftning
- ønsker mere magi i dit liv
Skru op for hvad du tror er muligt, og hvad du synes du fortjener, og tillad dig selv at drømme store drømme. Det er første skridt til at skabe det liv du ønsker dig.
Denne guidede meditation er inspireret af en rigtig god bog jeg har læst (eller rettere hørt) et par gange. Den hedder The Big Leap, er skrevet af psykologen Gay Hendricks og handler om det han kalder “the upper limit problem”, som kan oversættes til “øvre grænse-problemet”. Problemet består i at vi alle har en grænse for hvor meget vi tror eller synes vi fortjener, så vi holder ubevidst os selv på det niveau. Det kan f.eks. have den konsekvens at lige når vi står på grænsen til vores store gennembrud, så ødelægger vi det for os selv på en eller anden måde, eller vi bliver måske pludselig syge eller skaber andre mere eller mindre bevidste undskyldninger for at det her gennembrud alligevel ikke kan finde sted. Det kan også vise sig under/efter en slankekur hvor man smider en masse kilo for så at gå helt amok i alt hvad der gjorde en overvægtig, og tage det hele på igen. Eller man møder manden/kvinden i sit liv, og efter at det er gået fantastisk i et halvt års tid, så kan man pludselig ikke holde al den lykke ud længere og begynder at “opfinde” ting der er galt, så man kan skabe nogle skænderier der bringer en tilbage til det lidt ringere niveau hvor man er tryg.
Denne mekanisme forhindrer mange af os i at opnå det liv vi i virkeligheden kunne leve hvis vi troede på os selv, og hvis vi troede på at det var muligt for netop os. For det er jo en anden ting, slog det mig, at man tit afholder sig fra bare det at turde drømme om noget, fordi man ganske enkelt ikke tror på at det er muligt at opnå. Så selv om man måske helst ville have en Ferrari, så holder man sig til at drømme om en Ford Ka fordi man ved at den er mere inden for rækkevidde.
Måske kender du det berømte Walt Disney-citat “If you can dream it, you can do it”? Jeg tror han har ret - inden for de fysiske loves grænser, i hvert fald. Men måske er det mest sådan at hvis du ikke kan drømme det, så kan du heller ikke gøre det? Og dét er jo et mere skræmmende perspektiv. Derfor følte jeg mig inspireret til at lave denne guidede meditation. Jeg håber du vil elske den, og at den vil hjælpe dig til at skabe magi i dit liv!
Varighed: 28 minutter
Lydfilen kan downloades til din mobil, tablet eller computer straks efter køb