Arranger en workshop

 Hvis du vil arrangere en Hemi-Sync-workshop eller workshoppen Udforsk Efterlivet, kommer jeg meget gerne til dig og underviser.

Hvad kræver det?

Til Hemi-Sync-workshops: Jeg har lydudstyr med, og folk skal selv medbringe (hvis ikke det findes i lokalet) en skum-/eller luftmadras. Det er ikke nok med yogamåtter da man ligger ned det meste af tiden. Lokalet skal af samme grund have en størrelse så alle kan ligge ned med behagelig plads omkring sig.

Til Udforsk Efterlivet: Her sidder man, så der skal bare være gode stole til alle.

Pris

Når andre arrangerer workshoppen, er min pris halvdelen af det samlede overskud, dog minimum 6600 kr. (ekskl. moms) + transport, kost og ophold. Med det udgangspunkt bestemmer du selv antal deltagere (maks. 8 ved Hemi-Sync-workshops, ubegrænset ved Udforsk Efterlivet), hvad de skal betale for at du får alle omkostninger dækket, om frokost er med i prisen – og om du evt. selv skal have et overskud.

Eksempel 1

8 deltagere betaler 1375 kr. hver,  eller 4 deltagere betaler 2750 kr. hver = 11.000 kr.
Lokaleleje: – 2500 kr.
Min transport/ophold: – 1000 kr.
Mit honorar: – 6600 kr.
Overskud til dig: 900 kr.

Eksempel 2

8 deltagere betaler hver 2500 kr. = 20000 kr.
Lokaleleje: – 3000 kr.
Min transport/ophold: – 1500 kr.
Frokost til deltagerne: – 1600 kr.
Samlet overskud: 13900 kr.
Min andel: – 6950 kr.
Overskud til dig: 6950 kr.

Ovenstående er kun eksempler - du bestemmer selv hvordan du strikker det sammen økonomisk.

Lokale og ophold

Workshoppen må gerne foregå privat hos dig, og jeg overnatter også gerne privat for at mindske omkostningerne for dig og dine deltagere.

Måske er I et par gode venner der bare gerne vil prøve det sammen, og så kunne regnestykket se sådan her ud:

3 deltagere betaler hver 2400 kr. = 7200 kr.
Min togbillet: – 600 kr.
Mit honorar: – 6600

Hvad siger andre der har arrangeret en workshop?

"Vi har nu to gange arrangeret Hemi-sync weekend med Anja i Højby Sundhedscenter, Odense S. Det har begge gange været en fornøjelse, både pga indholdet, men også fordi Anja er rigtig god til, at forklare, formidle og give plads, så deltagerne føler sig godt tilpas. Ved planlægningen, er det ofte sværest, at blive enige om en dato, men så er næsten alt andet overladt til Anja. Hun medbringer udstyr og vi som arrangører sørger for hendes mad og overnatning, som i øvrigt sagtens kan foregå i lokalerne. Det bliver ikke sidste gang vi arrangerer en weekend med Hemi-sync."

Lene Jespersen, Højby Sundhedscenter

"I 2013 arrangerede Kinesiologi-Akademiet en workshop i Hemi-Sync med Anja Lysholm.

Det var en rigtig god oplevelse, og det er jo fantastisk, at man kan få Anja til at komme derhen i landet, hvor man kan samle et hold. Lige fra jeg så hende elegant komme gående med sin rullekuffert, tænkte jeg: ”Det bliver godt”. Vi kom til kursuslokalerne, og hun pakkede hele gearet ud med hovedtelefoner, anlæg og cd’er, og der var bare styr på det hele, og i løbet af nul komma fem blev lokalet rammen om en dyb og intens weekend, hvor Anja på sin behagelige måde førte os gennem meditationerne og de dybere lag i bevidstheden og til efterbehandlinger af oplevelserne. 

Vi kan varmt anbefale Anja og Hemi-Sync."

Kisser Bjerregård, Kinesiologi-Akademiet

Interesseret?

Kontakt mig på anja@uforklarbar.dk hvis det har interesse.

Hvis du laver et arrangement alle kan tilmelde sig, skal jeg selvfølgelig nok reklamere for det i mit nyhedsbrev.

Obs! Laver vi en aftale, men får ikke nok tilmeldte til at du vil gennemføre, skylder du mig ikke noget, så du har ingen udgifter ved at forsøge.