Derfor er jeg hooked på Hemi-Sync

I 1997 døde min far, 56 år gammel af kræft. Jeg var 25, og det var en voldsomt stor sorg for mig. Men det satte også noget i gang som jeg ikke ville have været foruden. Jeg var ved hans side da han døde, og jeg havde en stærk oplevelse af at det der lå tilbage i sengen da han havde åndet ud, det var bare et hylster. Han var tydeligvis, for mig, taget et andet sted hen, og jeg ville vide hvor.  

Jeg havde et halvt års tid forinden haft nogle andre særlige oplevelser, hvor jeg bl.a. uden at vide at han var syg, havde en forudanelse om hans død, og de oplevelser tilsammen satte mig i gang med en spirituel søgen. Jeg begyndte at opsøge viden om efterlivet og andre spirituelle emner, via bøger og folk med spirituelle evner.  

Efter at have læst og hørt en del om folk der havde fantastiske oplevelser med denne her mystiske ”anden side”, så begyndte jeg at længes efter at opleve noget i den retning selv.  

En aften inden jeg lagde mig til at sove, foldede jeg mine hænder og bad om at få en spirituel oplevelse. Bare ét eller andet som mindede om alt det fantastiske jeg havde læst. Den nat vågnede jeg ved at det føltes som om der var elektricitet rundt om hele min krop. En underlig følelse af sitren og summen over det hele. Og det var ikke det eneste sære. Det føltes også som om jeg lå en halv meter over madrassen. Det var ikke noget der gjorde mig bange, men jeg lå og undrede mig over hvad dælen det var. Så tænkte jeg ”hm,det er måske den spirituelle oplevelse jeg bad om”, og så døsede jeg hen igen.

Siden forsøgte jeg at finde ud af hvad i alverden det var, men der var ingen der kunne give mig et svar. Ingen clairvoyante havde så meget som et bud på det, og ingen af mine bøger fortalte om noget der bare mindede om det – og dengang kunne man ikke bare google det.

Det var først omkring 3 år senere jeg fik mit svar. Jeg fortalte en ny ven om det fordi vi delte vores mystiske oplevelser med hinanden, og han blev fyr og flamme. ”Anja,” sagde han ivrig som bare pokker, ”du skal låne en bog af mig, og når du læser den, vil du vide hvad det var! Jeg vil ikke sige mere – du skal bare læse den bog!”  

Så det gjorde jeg. Lånte hans udgave af en amerikaner ved navn Robert Monroes bog ”Journeys out of the body”. Og ganske rigtigt – der var mit svar.

Monroe fortalte hvordan han i 1958 var begyndt at opleve denne her fornemmelse af elektricitet i og omkring sin krop hver gang han lagde sig til at sove. Det skræmte ham fra vid og sans, men hans læge undersøgte ham og forsikrede ham om at han ikke fejlede noget – det var nok stress.

Så han vænnede sig (modvilligt) til det. Og en nat hvor han lå og ventede på at det skulle gå over så han kunne sove, fordrev han tiden med at tænke på den dejlige tur i svævefly han havde planlagt dagen efter. Pludselig vågnede han ved at hans skulder stødte mod noget. Han forstod ikke rigtig hvor han var, for ved siden af ham var der et underligt springvand af en slags som ikke fandtes i hans soveværelse. Og dog. Ved nærmere eftersyn var det hans loftslampe, og det hans skulder stødte mod, var altså loftet.

Han kiggede ned og kunne se en mand ligge i sengen hos hans kone. ”Det var da en underlig drøm,” tænkte han, og nysgerrig efter at se hvem det dog var han drømte lå ved siden af hans kone, dykkede han ned og så efter. Der fik han et chok, for det var ham selv! Panisk overbevist om at han var ved at dø, fik han kæmpet sig tilbage i sin krop og vågnede. Og det var starten på de mange, mange ud af kroppen-oplevelser han siden beskrev i sine tre bøger, hvoraf jeg nu sad med den første.

Natten efter at jeg havde læst den, havde jeg min første bevidste ud af kroppen-oplevelse. Og så var jeg hooked.  Jeg slugte alle tre bøger og fortsatte med en af hans ”efterfølgere” Bruce Moens bøger om hans oplevelser med Monroes metoder. I 2008 fik jeg endelig mulighed for selv at besøge The Monroe Institute i Virginia, og det var lige så fantastisk et sted som jeg havde drømt om.

Monroe begyndte i 70’erne at holde workshops hvor folk selv kunne lære at udforske deres bevidsthed (og måske opnå ud af kroppen-oplevelser). Det skete ved hjælp af et lydsystem han havde udviklet, som han kaldte Hemi-Sync – et lydsystem der hjælper hjernen til at danne de hjernebølgefrekvenser der kendetegner de forskellige bevidsthedstilstande, alfa, beta, delta og theta.  

Jeg har siden brugt Hemi-Sync næsten dagligt til at slappe af med, sove til og koncentrere mig med. Det er blevet min foretrukne måde at meditere og udforske min bevidsthed på.

Det jeg især holder af ved metoden, er at den er udogmatisk og ikke kræver at man tror på noget særligt. Det eneste man bliver bedt om at være åben for, er udsagnet ”jeg er mere end min fysiske krop”. Hvad det ”mere” er, er så op til en selv at finde ud af. Der er fokus på at opnå nogle særlige bevidsthedstilstande som man så kan udforske og bruge til de formål man selv ønsker. Det handler om at finde sine egne svar frem for blindt at tro på de svar andre har fundet.  

Da Robert Monroe fik sine ud af kroppen-oplevelser, var han ”en helt almindelig mand” uden nogen tro på noget religiøst eller spirituelt. Han troede på det han kunne tage at føle på. Det tog ham af samme grund et helt år at konkludere at det han oplevede på sine indre rejser, var virkelighed.  

I begyndelsen var han var drevet af nysgerrighed efter at finde ud af hvad det var der skete med ham selv. Siden blev det hans ønske at hjælpe menneskeheden med at opdage vores sande potentiale. Hans mest berømte citat lyder: ”The greatest illusion is that mankind has limitations”. Om han har ret i det, kræver det ikke 30 års meditation på en øde bjergtop at finde ud af. Svarene er tilgængelige for os alle sammen – hvis vi er villige til at lytte, er åbne, dedikerede og nysgerrige. 

Er du en af de nysgerrige, kan du starte med at tage Monroes "Excursion workshop" hos mig - læs mere om den her: Få adgang til dit fulde potentiale med Hemi-Sync